DYT - DYT - Skal vi bytte?

Her kan i skrive hvis i har fisk som mangler et nyt hjem.
Jeg gør dog opmærksom på at der ikke må handles fisk, der kan dog aftales en donation for fiskene til  nogle af de tidligere nævnte organisationer - ex. Red barnet, Røde Kors, Kirkens Korshær, UNHCR og Julemærke fonden og Dansk Flygtninge hjælp.

- Spam & Annoncer mm. samt manglende overholdelse af overnævnte , vil medføre bortvisning og fjernelse!

Formidling af Fisk

Jeg modtager ikke fisk eller udstyr til videre formidling, grundet pladsmangel.
Se evt. "DYT DYT BYT" om der er nogen der kan aftage.
Eller skriv og jeg vil se om jeg kan hjælpe med at finde en aftager.

Øvrige informationer - bøger og links

Rejer – RCS kirsebærreje

Navne man støder på for denne reje:	Red Cherry Shrimp RCS (mest populære kaldenavn) Kirsebær rejen
Rejens oprindelse:	Taiwan og Kina
Størrelse:	Hun: ca. 2,8 - 3,0 cm Han: ca. 2,5 - 2,8 cm
Temperatur:	Er meget temperatur tolerant: 5 C til 30 C Jeg har set dem overleve i en havedam hele året rundt i Danmark, så de kan overleve på 1 meters dybde med 1-3 grader. Temperatur på 28-32 grader bliver de lidt sløve og yngler ikke ret meget. Der ses dog ikke nogen dødsfald. Konklusion efter mange af mine tests viser at den trives bedst og yngler mest ved 18-28 grader. Men kan overleve helt ned til 2 grader og op til 32 grader.
Formering:	Hunnen går med de befrugtede æg i 3-4 uger og det gør den ca. hver 5 uge. Det kræver både en han og en hun reje, som alle andre former for rejer. De føder levede unger som er bitte små kopier af deres forældre. De føder typisk mellem 20-35 unger.
Føde:	Er stort set altædende. Alger, alt fiske foder, kanin foder katte foder osv… Husk der må aldrig være kobber i den mad, det mindste kobber så dør de.
Alder:	11/2-2 år

Farve:En rcs rejer viser meget tydeligt om den trives, hvis mange bliver helt lyse så kan der være et problem.

Vandværdi:

Der må selvfølgelig ikke være for mange giftstoffer i vandet "Nitrat", men det er der ingen problemer med i drikkevandet i Danmark. 

RCS rejen har heller ingen problemer med hårdheden, eller PH værdien nogen steder i danmark. Derfor kan du roligt bruge vand fra hanen til dine RCS rejer.

Hvis det skulle have dine interesse kan du finde dit vandværk på internettet og se hvad deres værdier er.

Hvad får jeg ud af rejer i akvariet:1. De spiser det du fodre for meget.

2. De giver dine fisk et ekstra kost tilskud.

3. De fjerner lidt alger i akvariet.

4. De giver ekstra liv, på bunden af akvariet.

5. De er flotte og sjove at kigge på i akvariet.

6. De spiser dårlige blade på dine planter.

7. Deres afføring giver en rigtig god gødning til dine planter.

8. De spiser deres egne artfælder når de dør af alderdom.

9. De spiser andre mindre døde dyr i akvariet

Platy –Xiphophorus maculatus

Platy (Xiphophorus maculatus) er en tandkarpe af familien Poeciilidae. Den lever i Mellemamerika bl.a. Mexico og Honduras i søer og åer, der har udløb i havet. Kønsforskelle hos platyen er at hunnens gatfinne er trekantet, medens hannen har et såkaldt gonopodium. Hunnerne kan blive op til 7 cm, mens hannerne kun kan blive 5 cm. Fiskene lever normalt i 2-3 år. De kan antage alle farver, bl.a. sort, måneplaty, mickey mouse platy, red coral platy, solskinsplaty. Sorte platyer har et recessivt gen, dette gen gør at de lettere får cancer end andre arter af platyer.

Molly – Poecila sphenops

Black molly og gul og peber molly er en ungefødende tandkarpe, der ikke findes vildtlevende i naturen. Dette er en fremstillet fisk, det vil sige, at den er specielt udvalgt af ynglen af Poecilia sphenops eller Poecilia latipinna (sejlfinne molly) vildtypen, for sin bl.a sorte farve.

Af udseende ligner den platyen, men er lidt længere i kroppen. Kropsfarven er helt sort eller hvid og gul. Forskellen på han og hun mollyen er, at hannen har en anderledes gatfinne der er omlavet til et parringsorgan.

Forskellen på Balck molly og Sejlfinne molly hannen er, at Sejlfinne molly hannen har en meget større rygfinne og er også større i størrelsen. Almindelig Black molly bliver ca. 5-7 cm store, medens Sejlfinne mollyer kan opnå en størrelse på 15 cm.

De spiser alt det, som du har lyst til at fodre dem med. Tørfoder, frostfoder og levende foder, men specielt skal de have et tilskud af grønt foder. Dette er fordi, at mollyer i hele taget spiser mange alger og planter der hvor de liver vildt ude i naturen. Får de ikke dette, så vil de blandt andet ikke udvikle den store rygfinne som Sejlfinnemolly hannen har. Har du molly i dit akvarium, vil de gerne spise forskellige alger der vokser der, men dog ikke blågrøn algen.

Akvariet skal været godt beplantet, for at molly fisken skal kunne trives. Temperaturen skal være mellem 20 og 28 ºC, men for Black molly specielt skal temperaturen være mellem de 26 til 29 ºC. 

For at Black molly fisken skal trives godt, så er man nødt til at tilsætte salt i akvarievandet. Dette er fordi, at specielt Black mollyer er specielt udsatte for at få forskellige sygdomme, hvis vandet er for fersk. Mollyer findes i brakvand, hvor vandet ofte er meget saltet. Mennesker har derfor også fanget mollyer i havet, selv om dette lyder underligt, men sådan er det dog. Derfor er det nødvændigt at tilsætte 1 spiseske salt for hver 10 liter vand. Du kan godt bruge almindeligthavsalt til dette formål.
Er vandet ikke nok saltet, så får Black molly fisken ofte forskellige sygdomme. 

En voksen Black molly hun der er i god form, kan for hver 28. - 56. dage, føde op til 75 små sorte unger. Disse små sorte unger kan efter nogle få minutter selv svømme rundt. De skal fodres op med fint tørfoder eller småt levende foder, så som nyklækket artemia eller mikroorme.

Dog kan en Black molly og en anden molly fisk godt parre sig og få unger, men disse unger vil ofte blive plettede eller prikkede. Disse "nye" molly fisk kan dog også være smukke at se på.

Black molly er ellers en meget fredelig fisk og den kan godt være i samme akvarium med andre fisk, så som guppyer, neonfisk, platy og guramifisk. Black molly kan leve længe, 2 - 5 år hvis den blive passet rigtigt. 

Gubby – Poecilia reticulata

For mange akvarister er guppy-unger det første bekendtskab med opdræt af akvariefisk. Guppyen er nemlig en af de fisk man ofte køber til sit første akvarium. Hvis man får både hanner og hunner, går der ikke lang tid før de første guppy-unger dukker op i akvariet helt af sig selv. Det svære ved guppy-opdræt er at undgå, at de stolte forældrefisk æder ungerne lige så snart de er født.

Guppyer er ikke svære at få i leg. De er levendefødende, og hannerne er som regel meget ivrige efter at parre hunnerne. Fra parringen går der i 4-6 uger, hvor hunnen er drægtig. Derefter fødes et kuld levende unger. Man kan se på en guppyhun at hun er drægtig ved at hun bliver meget rund om bugen, og når fødslen nærmer sig vil hun have en mørk plet lige over gatåbningen. Lige før hun føder kan du faktisk se at det mørke er ungernes øjne. Hvis du kigger godt efter, kan du se, at der sidder to små sorte øjne parvis. Guppyer kan få mellem 20 og 100 unger pr. gang alt efter størrelsen på guppy-hunnen.

Man kan opdrætte guppier på flere måder. Den nemmeste, men måske ikke den mest effektive, hvis man gerne vil have mange unger, er at lade guppierne gå i et tætbevokset akvarium. Hvis dit akvarium er indrettet med masser af fintløvede planter kan fiskene sagtens føde i akvariet og ungerne vil gemme sig i planterne. Det er ikke en god løsning, hvis der går andre fiskearter i samme akvarium. Eksempelvis barber og tetraer vil synes at guppy-unger er et meget delikat fodertilskud, og de er hurtige nok til at kunne fange ungerne i hvert fald i de første 2-3 uger.

Næste alternativ er at investere i et ekstra akvarium og en fødekasse. Hun-guppyen bliver sat i fødekassen lige umiddelbart før hun skal til at føde. Når ungerne bliver født, vil de dumpe igennem sprækker i bunden af kassen og ryge ud i det større akvarium hvor moderen ikke kan komme ud og spise dem. De kan herefter gå i opvækstakvariet til de er store nok til at kunne klare sig selv i selskabsakvariet. Typisk i løbet af 2-3 uger. Hun-fisken flyttes naturligvis retur til selskabsakvariet når fødslen er overstået. Problemet ved denne metode er at det kan være svært at vide præcist hvornår hunnen skal flyttes til fødekassen. Hun bryder sig nemlig ikke om at gå alt for længe på den begrænsede plads som der er i en fødekasse. Hvis du vælger denne måde, er det vigtigt at vandet i opdræts/fødeakvariet er af samme kvalitet som det vand guppy-hunnen er vant til at gå i i selskabsakvariet.

Når ungerne er født har de en blommesæk med sig, og behøver ikke mad de første par dage. Derefter kan de fodres med speciel ungefoder som kan købes i det lokale Bonnie Dyrecenter, eller de kan fodres med samme slags foder som de voksne (hvis de får tørfoder), det skal bare smuldres så det nærmest bliver til pulver. Hvis man vil gøre det ekstra godt for ungerne kan man give dem meget fintsnittede røde myggelarver (frostfoder) eller nyklækkede artemia (en slags saltsøkrebs, der købes som tørrede æg og klækkes i en beholder med saltvand.) I løbet af 2-3 måneder begynder de at farve ud, og man kan se kønsforskel på ungerne.

Hvis du får lyst til at lave måltettet opdræt, for at få de smukkeste fisk – kan det være en fordel at sortere ungerne efter køn, så snart udfarvningen begynder. Derved kan du vælge de smukkeste individer fra til det videre opdræt. Der findes klubber i hele verden for folk der opdrætter guppystammer til udstilling. Hvis du søger på internettet kan du finde masser af links til den del af hobbyen.

I den helt anden ende af skalaen finder du akvarister, der arbejder målrettet på at holde stammer af vildguppyer rene. De vilde guppyer er ofte langt lettere at holde, og mindre modtagelige for sygdomme, da de ikke har været indavlet i gennem generationer. Pleje og opdræt af guppyer kan altså foregå på mange forskellige måder, og den lille farvestrålende fisk giver glæde og udfordringer – både for nye akvarister og gamle garvede af slagsen.

God fornøjelse med dine guppyer.

Alm. Sugemalle & long-finn Sugemalle – Ancistrus spp.

Denne alm. Sugemalle findes i flere farvevarianter
Rød, albino og brun/sort.

Fisken er nem at holde, dog kræver den et blødere
Bundlag som ex. Sand eller fine afrundede sten.
Det nytter ikke at det består af skerver.

De er svære at kønsbestemme men når den er udvokset
Får hunnen lange pigge på hovdet, det er hannen der passer de befrugtede æg, hunnen vil spise disse.
Det er en god ide at have mange gemmesteder til denne fisk på bunden af akvariet hvor den primært opholder sig. Dette kan være såkaldte malle huler, et lille rør som lægges på bunden.

Akvariet skal være vel beplantet og det er godt at have træ i akvariet, da denne malle rasper alger af træ og planter.

Fisken er en ret så robust fisk der kan tåle meget, vandtemperatur 18-26 gr. Den tåler ikke salt i vandet og foretrækker blødt vand. Det er en lidt sjov fisk som kan blive op til 20-25 cm og den pynter ethvert akvarie. Den skal dog fodres med særlige mallepiller og spinula. Og grønt som squas ærter og majs.

Tropisk Selskabsakvariet.

Det tropiske selskabs akvariet, er et akvarie bestående af stille og rolige fiske arter,  som trives godt sammen. Der er en god variation af fisk som foretrækker at opholde sig i de forskellige vandlag. 
De er ikke vildt territoriale. Måske mest når der leges i akvariet. 

Vandtemperaturen er mellem 22-26 gr. De fleste fisks naturlige habitat er roligt vand fra vandløb, bække og åer. 

Med selskabs akvariet kan man prøve at lave naturlige biotoper af de fisk der er i handlen, og man kan med fordel indrette akvariet med planter fra samme egne. Mange af fiskene i selvskabs akvariet har hjemmehørende i de mellemamerikanske lande. 

Nogle foretrækker at vandskiftet i disse akvarier forgår lige som i naturen, hvor der er perioder på året hvor det regner meget og derfor skifter man oftere vandet på de tidspunkter. 
De ingefærens tandkarper kan godt krydse på tværs af arter og der er delte meninger om at sådan yngel bør aflives eller ej. Fortalere for at aflive blandinger vil gerne bevare det store arvlsarbejde der har været fortaget og kunne adskille de forskellige racer og arter. 

Ud over mallerne som oftest lever i bunden af akvariet, består selskabsakvariet af ungefødene tandkarber og nogle andre få arter som er skumredebyggere ex. Guramien. 

Nedenstående liste over fiske arter der er gode i sådan akvarie, det er ikke en udtømmelig liste men giver et fingerpeg om hvordan du kan sammensætte dit akvarie. 

Gurami - blå 
Gurami - gul 
Honning gurami
Kysse gurami 
Perlegurami 
Sværdrager
Stor sejlfinne Molly 
Molly 
Sort Molly 
Indianer platy
Platy
Gubby
Kobber pansermaller 
Pansermaller 
Og alm. Sugemalle 
Rejer -RCS rød kirsebær og amino 

Der er mange flere arter, men spørg dig for hvor du handler en god opdrætter eller forhandler vil kunne give en god og fornuftig vejledning. 

Graviditet og Reproduktion hos ungefødene tandkarper

Da kontakt mellem kønnene er nødvendigt for reproduktion, vil hannerne hos nogle arter (specielt hos dem med gonopodium) ofte forfølge hunnerne i forsøg på at parre dem.

Grundet hannens ofte vedholdende tilnærmelser til hunnen – en slags chikane – er det vigtigt hos disse arter at holde mindst to hunner til hver han for at mindske stress hos den enkelte hun.

Denne reproduktionsstrategi er medvirkende årsag til, hvorfor hannerne hos mange arter af ungefødende tandkarper er meget farvestrålende og evt. har ekstremt lange finner, da det virker tiltrækkende på hunner. Hos nogle arter skyldes de flotte farver og lange finner dog ofte bevidst avl til akvariehold og er dermed ikke udtryk for en naturlig seksuel selektion.

Drægtighedsperiode og kuldstørrelse varierer meget mellem arterne. Drægtighedsperioden er for nogle ca. 3-4 uger, hvor hunnen bliver rund om maven og ligner hun er ved at sprænge, derudover kan der komme en sort plet over gatfinnen.  

Kuldstørrelsen varierer mellem 40-50 unger Xiphophorus-arter og hos visse Poecilia-arter. De fiske arter jeg formidler, har det med at gemme sæd, fra hannerne efter parring, derfor kan en hun der før har født unger, godt producere 2-3 kuld unger efterfølgende uden at blive parret igen.

Alle ungefødende tandkarper føder levende unger. De kan på basis af deres reproduktion opdeles i to grupper, hvoraf jeg kun har nogle af de mest alm. Ovovivipare arter: ungerne udvikles i æg inde i moderfisken, og æghinden brister under fødslen. Bl.a. guppy, molly, platy.

Mange arter yngler flittigt i akvariet, men da de voksne oftest vil æde noget af deres yngel, skal man være opmærksom på eventuelle unger, så de evt. kan flyttes for sig selv.

Jeg anbefaler at ved decideret opdræt bruges bedst et specielt yngleakvarium med tæt beplantning for således at beskytte ungerne og sikre dem mere sterile forhold. En drægtig hun flyttes over i yngleakvariet, indtil hun har født, hvorefter hun flyttes tilbage. 

Til systematisk opdræt er artsakvarier mest velegnede. Man skal dog påregne at der skal skiftes vand hver 2-3 dag for at få en bedste vækst hos ynglet.

Fødekasser til fisken er ikke nødvendig at bruge, der vil som oftest være rigeligt med fiskeyngel der overlever og kan gemme sig i et det alm. akvarium især hvis du har indrettet det med gemmesteder og sten og godt med planter. Desuden stresser opholdet i fødekassen, den fødende mor rigtig meget og man risikerer at hun dør pga. fødselen.

Fodring af yngel, må godt være flere gange dagligt i meget små mængder. Jeg foretrækker at bruge flagefoder. I meget små stykker, og myggelarver, derudover får de mallepiller og mulighed for alger og grønt.

Stimulering og behov for motion

Såfremt der er rigeligt skjul, skygge fra beplantning, fri svømmeplads, foderet er varieret og flere artsfæller holdes sammen, kræves ingen yderligere berigelse.

Sørg for at der både er rigelig fri svømmeplads og skjul i det vandlag, som den enkelte art naturligt bevæger og opholder sig i.

Tætsluttende dækglas er nødvendigt, da de fleste arter kan finde på at springe op over.

Fisk er meget kloge og lærenemme dyr, og i nogle akvariebutikker, kan man sågar købe træningsudstyr, til fisken. Således at den kan lære at lave tricks, som andre pattedyr kan. Fisken har en rigtig god hukommelse, den kan desuden i naturen lære at bruge redskaber.

Der er endnu ikke forsket ret meget i fisks intelligens endnu, men det nyeste undersøgelser viser, at de nok er lige så kloge og intelligente som kragefugle og rotter.

Ungefødende Tandkarper

Akvariestørrelsen til skal helst være over 40 liter og temperaturen i akvariet skal være mellem 20 og 26 grader celsius. Vandets pH-værdi skal være på 7,5 – 7,9, men de trives også fint i pH 7,0. Hårdhedsgraden skal være 5 – 15 dH (tyske hårdhedsgrader).

Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant. 

Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag.

Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden), gerne større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk.

Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus, jord, sten og sand i forskellige størrelser, som småt yngel kan gemme sig under. En randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden, og god fri svømmeplads forrest og i midten. Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder. Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet.

I mange forretninger og artikler anbefales det at man ikke bruger sten hentet på stranden, da de evt. skulle kunne afgive deres grundstoffer i vandet, dette har jeg dog aldrig haft problemer med at bruge naturligt forekommende organiske og uorganiske materialer i akvariet, hvis der er taget højde for at de ikke er forurenet. Er du i tvivl om en ting er godt at bruge i indretningen af akvariet, kan du jo lige koge tingene først.

Med hensyn til træ og trærødder vil jeg anbefale at de koges, og brug ikke giftige arter. Træstykkerne lægges i et kar med vand, indtil de synker til bunds. Træstykkerne skal ligge i mange mdr. før alle garvestofferne og den gullige farve af vandet forsvinder. Ved at koge de gennemvåde træstykker kan man fremskyde processen. Træ og sand fra stranden kan kun anbefales hvis alle dine fisk kan tåle brakvand.

Husk det kan de fleste alm. Sugemaller ikke! (se artsbeskrivelsen)

Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. Og her er det udmærket at give fiskene koldt vand, det sænker temperaturen i akvariet nogle grader, men får dog også fiskene i parringshumør – ønsker du at give dem lunkent, så bland meget varmt og meget koldt vand. Normal temperaturen i akvariet skal som udgangspunkt være 20-25° C  Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig (ofte er det dog ikke nødvendigt).

Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro. Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter).

Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 3 cm fisk pr. 5 liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) man kan læse i nogle anbefalinger 1 cm fisk pr. liter, men det er min erfaring at man ser mange sterotypisk adfærd, fiskene er meget stressede, desuden skal de også have ekstra ilt fra luftsten.

Dette er gældende for fisk, der trives fint i grupper; ved territorielle arter skal der være langt færre fisk. Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø.

Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet. Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. 

Vedligeholdelse og rengøring

Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver 2.-4. uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift)

Ved ønske om at få unger op på en normalstørrelse, eller væksten ikke rigtig vil komme i gang, skiftes vand 1-2 gange om ugen, da de ældre fisk udskiller hormoner i vandet som forhindre væksten af yngre fisk.

Det skal dog siges, at mine erfaringer med at få akvariet nemmest i balance, er at man ikke bruger så meget tid på at rense og rengøre for meget i bundlaget generelt, der er ingen grund til, at ved hvert vanskift at rense bunden, kun hvis der er foderrester der rådner eller problemer med alger. Et akvarium man ikke roder for meget rundt i, og bare bliver passet med vandskift, har det med at være nemmere at passe, og så undgår man alger og sygdomme.

Filteret renses i det gamle akvarievand efter behov, så bakteriefloraen bevares. Snegle og rejer, og sugemaller er gode til at spise alger i akvariet, derfor anbefaler jeg at man holder dette i akvariet, ved for mange snegle, kan de knuses og gives til fiskene som foder.

Oplever du alger i akvariet, som du ikke ønsker, skiftes vand hver 3 dag, sørg for ikke at overfodre. Hvis det er grønalger du har, så får akvariet for meget lys og næring – brune alger så få det for lidt lys, forsøg dig frem med hvor længe der skal være lys og evt. skift til anden lyskilde.

Du kan i øvrigt med god fordel bruge dit akvarievand til at vande potteplanter med.

Fodring

De fleste arter i denne vejledning lever af en blanding af orme, insekter, krebsdyr og plantemateriale. Nogle fortrækker at æde planteføde som alger. I akvariet tager de fleste arter både tørfoder og små hvirvelløse dyr som insektlarver, orme og små krebsdyr (også på frost).

Alle typer foder bør gives varieret.

Nogle arter skal have specielt meget grøntfoder, bl.a. de fleste Poecilia-arter samt de planteædende arter og sugemaller

Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder.

Fiskene fodres med frostfoder, tørfoder, dafnier, artemia, salat, myggelarver og andre insekter og melorme, majs, ærter, agurk, squash, og alger. Hvis ikke der er alger i akvariet eller man fodrer dem med grønt tilskudsfoder vil fiskene begynde at spise af planterne.

Du kan selv avle dine myggelarver og alger, ved at have lidt regnvand stående i haven, evt. komme lidt strandsten i bunden og sætte vandet i solen, så vil algerne begynde at gro, og myggene vil lægge æg i vandet, på den måde er det let, nemt og sjovt at gå på fisketur efter foder, samtidig er det sund og nærende kost, som er rigtig god til ung som gammel.

Ungefødende tandkarper

De ungefødende tandkarper omfatter nogle af de mest populære akvariefisk, heriblandt guppyer, mollyer og platyer. De er ofte blandt de fisk, man som ny akvarist starter med.

Derfor har jeg udarbejdet følgende pasningsvejledning med henblik på at informere om de fisk jeg udleverer, til dig som ny akvarist, så både du og fiskene kan komme godt fra start.

De fisk som jeg udleverer, er alle af en tandkarpe af familien Poecilia-arter og Xiphophorus-arter. De lever i Syd- og Mellemamerika bl.a. Mexico og Honduras i søer og åer, der har udløb i havet. Kønsforskelle hos fiskearterne er at hunnens gatfinne generelt er trekantet, medens hannen har et såkaldt gonopodium. Hunnerne kan for nogles vekommende blive op til 3-8 cm, mens hannerne kun kan blive 3-5 cm. Fiskene lever normalt i 2-3 år. 

Havfruen og de 3 små fisk

Havfruen startede i december 2014, da jeg havde en del fisk i overskud, af eget opdræt. Jeg ville gerne give dem til børn, for at de kunne få nogle gode oplevelser som akvarister. Men da jeg ikke lige kunne finde børn at formidle fisk til, tænkte jeg at de måtte kunne bruges til gaver fra julehjælpen til børn.

Men fisk er ikke så lette at donere til julehjælp, eller mødrehjælpen, for hvad skulle de stille op med dem imedens de ventede på at komme ud til børnene. 

Derfor valgte jeg at forære fiskene væk, mod at modtageren gav et passende beløb, efter evne, til velgørenhed, og på den måde gav noget videre til andre mennesker. 

Beløbene jeg indsamler vidersendes ubeskåret til følgende organisationer:

Red Barnet, Frimærke Fonden, Mødrehjælpen, Rødekors, Julehjælpen, Folkekirkens nødhjælp og UNICEF

Kan denne måde, at formidle fisk inspirerer dig, til at gøre det samme, evt. med andre ting, så er du mere end velkommen til at bruge ideen, og har du brug for hjælp til at komme i gang, så vil jeg gerne hjælpe.

Akvarie fiskens liv

Livet for akvariefisk er et liv i fangenskab, og jeg tilstræber at give dig så meget information og viden som muligt for at du kan give dem en tilværelse så tæt på deres naturlige levesteder, og med mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Om du vælger at bruge dine fisk til foder for andre kæledyr, må du selv bestemme, dog forventer jeg at du behandler dem godt imedens de er i live, og i henhold til de dyre etiske retningslinjer der er på området. 

Jeg har valgt kun at formidle ganske små mængder fisk, alle af arter som jeg mener vil kunne trives i et selskabsakvarier, alle fiskene er hjemmeopdrættede, i fangenskab, og jeg har brugt i gennemsnit ca. 3-9 mdr., på at opdrætte dine fisk, til den størrelse de har når du får dem udleveret.

Fiskene er kulturformer af vildt arterne, og kan i øvrigt ikke på nogle måder sammenlignes med de oprindelige arter der lever i områderne, de hører således kun til i akvarier og ikke til i naturen. Ud over at fiskene, i den danske natur, formentlig vil dø, i ved frost i vintersæsonen, kan de således være med til at ødelægge biodiversiteten og fødegrundlaget for de arter der naturligt forekommer i naturen.

Derfor vil du altid være velkommen til at komme og aflevere, de fisk du ikke kan få afsat på anden vis, hos til mig. Jeg vil så finde et nyt hjem til dem.

Kommer du med arter som jeg ikke formidler, finder jeg en anden akvarist som vil formidle fiskene videre til andre gode hjem.

Jeg modtager også gerne akvariumsudstyr, som jeg formidler videre, til evt. børn eller andre som kan have glæde af dette. Men i den sammenhæng vil jeg gerne vide det på forhånd, så jeg kan finde opbevaringsplads.

Du er altid velkommen til at komme  på besøg, og evt. bytte fisk i det omfang dette måtte ønskes og jeg har nogle at bytte med, eller kigge ind for at få gode råd.

Slutteligt vil jeg ønske dig tillykke, med mange gode oplevelser i akvarium verden. Jeg håber du får lige så meget glæde af dine fisk, som jeg har haft
 - På  gensyn

De bedste hilsner fra

                     Trine