For mange akvarister er guppy-unger det første bekendtskab med opdræt af akvariefisk. Guppyen er nemlig en af de fisk man ofte køber til sit første akvarium. Hvis man får både hanner og hunner, går der ikke lang tid før de første guppy-unger dukker op i akvariet helt af sig selv. Det svære ved guppy-opdræt er at undgå, at de stolte forældrefisk æder ungerne lige så snart de er født.
Guppyer er ikke svære at få i leg. De er levendefødende, og hannerne er som regel meget ivrige efter at parre hunnerne. Fra parringen går der i 4-6 uger, hvor hunnen er drægtig. Derefter fødes et kuld levende unger. Man kan se på en guppyhun at hun er drægtig ved at hun bliver meget rund om bugen, og når fødslen nærmer sig vil hun have en mørk plet lige over gatåbningen. Lige før hun føder kan du faktisk se at det mørke er ungernes øjne. Hvis du kigger godt efter, kan du se, at der sidder to små sorte øjne parvis. Guppyer kan få mellem 20 og 100 unger pr. gang alt efter størrelsen på guppy-hunnen.
Man kan opdrætte guppier på flere måder. Den nemmeste, men måske ikke den mest effektive, hvis man gerne vil have mange unger, er at lade guppierne gå i et tætbevokset akvarium. Hvis dit akvarium er indrettet med masser af fintløvede planter kan fiskene sagtens føde i akvariet og ungerne vil gemme sig i planterne. Det er ikke en god løsning, hvis der går andre fiskearter i samme akvarium. Eksempelvis barber og tetraer vil synes at guppy-unger er et meget delikat fodertilskud, og de er hurtige nok til at kunne fange ungerne i hvert fald i de første 2-3 uger.
Næste alternativ er at investere i et ekstra akvarium og en fødekasse. Hun-guppyen bliver sat i fødekassen lige umiddelbart før hun skal til at føde. Når ungerne bliver født, vil de dumpe igennem sprækker i bunden af kassen og ryge ud i det større akvarium hvor moderen ikke kan komme ud og spise dem. De kan herefter gå i opvækstakvariet til de er store nok til at kunne klare sig selv i selskabsakvariet. Typisk i løbet af 2-3 uger. Hun-fisken flyttes naturligvis retur til selskabsakvariet når fødslen er overstået. Problemet ved denne metode er at det kan være svært at vide præcist hvornår hunnen skal flyttes til fødekassen. Hun bryder sig nemlig ikke om at gå alt for længe på den begrænsede plads som der er i en fødekasse. Hvis du vælger denne måde, er det vigtigt at vandet i opdræts/fødeakvariet er af samme kvalitet som det vand guppy-hunnen er vant til at gå i i selskabsakvariet.
Når ungerne er født har de en blommesæk med sig, og behøver ikke mad de første par dage. Derefter kan de fodres med speciel ungefoder som kan købes i det lokale Bonnie Dyrecenter, eller de kan fodres med samme slags foder som de voksne (hvis de får tørfoder), det skal bare smuldres så det nærmest bliver til pulver. Hvis man vil gøre det ekstra godt for ungerne kan man give dem meget fintsnittede røde myggelarver (frostfoder) eller nyklækkede artemia (en slags saltsøkrebs, der købes som tørrede æg og klækkes i en beholder med saltvand.) I løbet af 2-3 måneder begynder de at farve ud, og man kan se kønsforskel på ungerne.
Hvis du får lyst til at lave måltettet opdræt, for at få de smukkeste fisk – kan det være en fordel at sortere ungerne efter køn, så snart udfarvningen begynder. Derved kan du vælge de smukkeste individer fra til det videre opdræt. Der findes klubber i hele verden for folk der opdrætter guppystammer til udstilling. Hvis du søger på internettet kan du finde masser af links til den del af hobbyen.
I den helt anden ende af skalaen finder du akvarister, der arbejder målrettet på at holde stammer af vildguppyer rene. De vilde guppyer er ofte langt lettere at holde, og mindre modtagelige for sygdomme, da de ikke har været indavlet i gennem generationer. Pleje og opdræt af guppyer kan altså foregå på mange forskellige måder, og den lille farvestrålende fisk giver glæde og udfordringer – både for nye akvarister og gamle garvede af slagsen.
God fornøjelse med dine guppyer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar