"Mors"...

For ca 5-6 dage siden, begyndte de første små sydamerikanske dværge at dø, det gik ellers så godt idet lille nyopstartede akvarie. Der medfulgte en god bakterie flora i filteret, og bundmaterialet var blevet fikset sådan at bundfilteret ikke kun cirkulerede vand men også fungerede som bundfilter og skulle virke som bio filter. Alt så ud til at virke fint.
Men så kom fiskedræberen, Valborg II, døde natten til igår og jeg er ikke i tvivl om at hun ikke havde flere kræfter tilbage, efter at have overlevet katten, og indflytningen, også det her... Hun gav op og orkede ikke at kæmpe længere. Vy kæmpede bravt til det sidste, selvopholdelsesdriften var stor og det  samme med Vita som I skrivende stund "Morser"

Det ved at udvikle sig til en tragedie, det som startede som en redningsaktion.

Fiskedræber - Ichthyophthirius

Fiskedræber er en encellet organisme snylter, som viser sig som et fint hvidt lag, som ligner et fint bordsalt strøet ud over fisken, som oftest får fisken en tilstødende svampe infektion.
Ubehandlet dør fisken efter ganske få dage, og den udvikler sig med voldsom hast, når du opdager den i dit akvarie, er alle dine fisk og akvariet, samt filter inficeret.

Fiskedræber er ikke kun et problem i akvarier men i dambrug og introduceret til naturen kan den udrydde hele bestanden af fisk i et område.

Stressede fisk og ny-introducerede fisk har det med at være sårbare over for denne sygdom. Og opdager du den ikke i tide, er dødeligheden 100%. I dambrug bruges formaltehyd og malakitgrønt og kobber til at slå et angreb ned, men det er nødvendigt at behandle af flere omgange da sygdommen udvikler sig i 4 stadier, og behandlingen ikke virker i alle sygdomsstadier.

Hvis du får sygdommen bør du give følgende behandling, afliv de fisk du har der lider, og er for afkræftet. Er den i et tidligt stadie kan du forsøge varmekur på op til 30 gr. Men husk når du hæver temperaturen i dit akvarie kan vandet ikke indeholde så meget ilt, så syge fisk skal have ekstra ilt tilført. Er din fisk afkræftet eller har du koldtvandsfisk ex. Guldfisk kan du ikke give en varme kur.
Varmekur suppleres med salt i vandet, hvis din fisk kan tåle salt 3-5g /L de kan gå i dette saltvand i op til 14 dage. Hvorefter saltvandet bør fortyndes, da parasitten bliver imun og du bliver nød til at øge saltmængden mere end hvad der er godt for din fisk.
Vælger du at isolere dine fisk og flytte dem til et sterilt sygeakvarie kan du evt. Give et salt dyp/bad på 20-25g/L i optil 15-20 min for de kommer i en 3-5g/L saltopløsning i max 14 dage.

Når du introducerer fisk til dit akvarie som kan være stressede er det også godt at tilsætte 2-3 g/L salt til vandet, husk at opløse saltet før fisken kommes deri. Da fisken dør af at spise uopløst salt.
Husk rejer, maller og andre ferskvandsfisk ikke tåler salt og du kun kan gøre dette med fisk der også trives i brakvand.
Fiskefræber trives dårligt i saltvand 35% opløsning og saltvandsakvarier men kan overleve i brakvand.

Så undgå at få sygdommen da den udsletter de fleste af dine fisk hvis du ikke får det i tide, nogle anbefaler at prøve Rodalon, hvilket nok er allersidste chance. Undgå at få sygdommen, forebyg ved at karenæne alle dine fisk mindst varmtvands fisk/ tropiske fisk 4 uger og koldtvandsfisk gerne 8 uger. Undgå at stresse dine fisk! Og vær omhyggelig med hygiejne.

Et tomt akvarie med akvarie vand, hvor der ikke længere er fisk/rejer i kan opvarmes til en temperatur på ca 32 gr. I ca. 4 dage også burde det være sikkert igen st bruge til nye fisk.

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Brug hver dag 10 min. hvor du kigger på dine fisk, læg mærke til om nogle er syge, eller sløje, det er rigtig godt tidspunkt at kigge imedens du fodre, for så kan du også lægge mærke til om der er nogle fisk der mangler, eller ikke får mad. Kig efter at fiskene trives, at de ikke er sløje eller for tynde, men har en god rundbuet mave, og om de har afføring i løbet af døgnet. Ingen afføring eller tynd (sytråds artig) og opspilet mave med udestående skæl kan forvarsle sygdom.

Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer.
Sygdomstegn hos fisk

• Svømningen er usikker og ukarakteristisk

• Fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til artsfæller

• Bugen er udspilet, så skællene "stritter"

• Kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster.

• Fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos øvrige fisk

• Fisken gnubber sig mod objekter (kan dog også ses ved territorial adfærd)

For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Man afliver hver enkelt inficeret fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Med de helt små fisk, er det tit og ofte let og hurtigt lige at bruge en saks og i et hug klippe hovet af. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. 
Nedenfor er beskrevet 4 af de typiske sygdomme, du som akvarist bør kende lidt til.


Fiskedræber der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift

I Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.

Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.

Fisketuberkulose er en noget sjælden sygdom, der rammer 1-5 akvarister om året, det er en zoonotisk sygdom, som smitter fra fisk til mennesker gennem det forurenede akvarievand. Derfor skal der udvises forsigtighed, med kontakt med vandet. Det er en meget ubehagelig sygdom og få som menneske og svær at komme af med. Sygdommen kan hos mennesker behandles med penicillin. Og viser sig oftest ved et sammenfald af døde fisk, og akvaristen får sår som ikke vil hele og hævede lymfeknuder. Derfor brug handsker til rengøring af akvariet, når du har sår på hænder, og husk! en grundig håndvask og afspritning af dine hænder, hver gang efter du har haft fingrene i akvariet, også selv om dine fisk ikke virker syge.

Finne råd kan afhjælpes ved at komme en anelse salt i vandet, ikke ret meget, og jeg bruger gerne alm. økologisk havsalt uden andre tilsætningsstoffer som jod.

Sygdom i akvariet

Oven for ses et udpluk af forskellige sygdomme der kan ramme fisk.

Tilbehandling af  finneråd, bugvandsot, og hvide pletter kan forsøges en saltkur da det ikke længere er muligt at købe medicin i handlen, der bruges ca 2 g salt pr liter.
Desuden kan forsøges en varmebehandling hvor fiskene kommer op på 26-28. Gr. Hvis de kan tåle dette.

Til fiskedræber og hvide pletter, er der nogen der foreslår Rodalon behandling i en 10 mli/100 vand opløsning - hvor der bruges af denne 5 ml pr 10L vand. Jeg har ikke afprøvet denne opskrift og overdoserer man for meget så dør dine fisk af behandlingen.

Generelt - tror jeg de fleste fisk dør af selv meget små doser Rodalon, så jeg tror man får slået alle fisk ihjel for at udrydde sygdommen - desværre. 

Ellekogler kan tilsættes vandet, da de siges har en antinflamatorisk effekt. Der kan laves et extrakt af dette og hældes i vandet.

Urte medicin som kold kamille the,  eller en te af brunelle kunne muligvis også have en god effekt. Nogle bruger desuden løg og hvidløg i vandet med syge fisk. Men ingen af disse alternative behandlinger har nogen bevislig effekt.

Den bedste måde at undgå sygdom, er at være omhyggelig med karentæne af nye fisk!

Personligt starter jeg med at give mine fisk et vandskifte og derefter en varmekur hvis jeg ser at de er syge, gerne kombineret med ekstra iltning af vandet. 

Kan en saltkur måske hjælpe får de ogsådette. Sønder sidste forsøger jeg urter - og ellers sørger jeg for at aflive syge fisk og fjerner de døde. 

Så må tiden vise om fiskene overlever. 

Mine beboere i akvariet

I mit akvarie har jeg følgende beboere:

1 stk. Long fin guldfisk - mørk orange
1 stk. Lys orange Komet Slørhale
1 stk. Shubunshu Slørhale
1 stk. Hvid/orange veil tail Slørhale, med teleskop-øje gener
1 stk. Oranda slørhale orange/stort
4 stk. Alm. Dvergsugemalle

Ialt 9 fisk.

Alm. Dvergsugemalle (Otocinclus Affinis)

Dvergsugemallen, er en sydamerikansk fisk, der trives godt i blødt vand, den bliver 6-8 cm lang, og en rigtig god algespiser. 

LATINSKE NAVN: Otocinclus sp. Alm. Dvergsugemalle

ANDRE NAVNE: 

OPRINDELSESSTED:  Syd Amerika.Colombia, Equador og Peru - Rio Ucayali.

STØRRELSE: 4 - 5 cm.

pH: 6 - 8.

TEMPERATUR: 22 - 28 c.

AKVARIUM: 54 liter.

AKVARIEZONE: På alle overflader.

YNGLEPLEJE: Æg afsættes på blade og glasruder. Klækker efter 48 timer. Det siges at lave temperaturer fremmer villigheden til at yngle.

FODER: Denne fisk lever stort set udelukkende af alger og madrester den finder på bunde. Spiser brun alger og grønne plet alger. 

ADFÆRD: Meget fredelig.

KØNSBESTEMMELSE: Hanner normalt kortere og mere slanke end hunner.

BALJE KAMMERATER:  De fleste selskabsfisk, også rejer