lørdag den 12. januar 2019

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Brug hver dag 10 min. hvor du kigger på dine fisk, læg mærke til om nogle er syge, eller sløje, det er rigtig godt tidspunkt at kigge imedens du fodre, for så kan du også lægge mærke til om der er nogle fisk der mangler, eller ikke får mad. Kig efter at fiskene trives, at de ikke er sløje eller for tynde, men har en god rundbuet mave, og om de har afføring i løbet af døgnet. Ingen afføring eller tynd (sytråds artig) og opspilet mave med udestående skæl kan forvarsle sygdom.

Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer.
Sygdomstegn hos fisk

  • Svømningen er usikker og ukarakteristisk
  • Fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til artsfæller
  • Bugen er udspilet, så skællene "stritter"
  • Kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster.
  • Fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos øvrige fisk
  • Fisken gnubber sig mod objekter (kan dog også ses ved territorial adfærd)
For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Man afliver hver enkelt inficeret fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Med de helt små fisk, er det tit og ofte let og hurtigt lige at bruge en saks og i et hug klippe hovet af. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. 
Nedenfor er beskrevet 4 af de typiske sygdomme, du som akvarist bør kende lidt til.


Fiskedræber der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift
I Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.

Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.

Fisketuberkulose er en noget sjælden sygdom, der rammer 1-5 akvarister om året, det er en zoonotisk sygdom, som smitter fra fisk til mennesker gennem det forurenede akvarievand. Derfor skal der udvises forsigtighed, med kontakt med vandet. Det er en meget ubehagelig sygdom og få som menneske og svær at komme af med. Sygdommen kan hos mennesker behandles med penicillin. Og viser sig oftest ved et sammenfald af døde fisk, og akvaristen får sår som ikke vil hele og hævede lymfeknuder. Derfor brug handsker til rengøring af akvariet, når du har sår på hænder, og husk! en grundig håndvask og afspritning af dine hænder, hver gang efter du har haft fingrene i akvariet, også selv om dine fisk ikke virker syge.

Finne råd kan afhjælpes ved at komme en anelse salt i vandet, ikke ret meget, og jeg bruger gerne alm. økologisk havsalt uden andre tilsætningsstoffer som jod.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar