Valborg II, er den anden guldfisk, på 7 år, som har overlevet min kats fiskeri i havedamme.
Da hun var så stor, ca 12 cm, kunne jeg ikke komme på et mere passende navn end Valborg.
Katten vil kun se og lege med fisken og når den er død er legen slut. Det pudsige er dog st lige så snart katten får sit eget akvarie med fisk, så stopper legen og den kommer ikke slæbende med flere halvdøde fisk. Men katten kan bruge timer på at kigge ind i akvariet, nogle gange tror jeg næsten de kan tale sammen.
Nå men Valgborg ankom kl 17.30 fredag den 7. December 2018. Hun havde overlevet de første strabadser på turen fra naboens havnebassin, men blev hun sat tilbage ville hun dø af en infektion og smitte de andre fisk i havedammen. Så hun skulle nok have været aflivet. Men jeg gav hende en skål og lidt vand at svømme i. Jeg pakkede lidt ting for at køre i de lokale dyrehandler, inden lukketid, for at se om jeg kunne finde nogle remedier og medicin til sårbehandling. Begge sider på fisken var beskadiget, ingen dybe sår men slimlaget og skæld manglede mange steder.
Valborg havde ikke mange chancer for at overleve uden rigtig behandling og førstehjælp.
I ingen af byens dyrehandler kunne man få medicin, til behandling af infektion, kun dråber til behandling af vand fra vandhanen så akvariet kunne opnå en god bakteriel ballance.
Valborg havde brug for andre ting. Gode råd var dyre, hvad kunne jeg give hende...
Bagerst inde i mit medicin skab fandt jeg en tube med salve som kunne bruges til behandling.
Vandet til hendes sygeakvarie 10L var opsamlet regnvand fra regntønder. I 2-3 dage stod hun så der i sygeakvariet og gispede, og ville ikke spise. Hun var i chock, efter en hård behandling men også i stofskiftet var påvirket da vandtemperaturen var gået fra ca. 2 gr. til 16 gr. i sygeakvariet, hun havde mistet mere end 1/3 af sin overflade. Det eneste jeg kunne gøre var at vente og se om hun kunne overleve.
Efter 2 dage kom jeg i tanke om at en saltkur måske kunne hjælpe hende. Derfor fik hun tilsat 2g salt pr. L vand i akvariet. Dette vil gøre det lettere for hende at holde de basale funktioner igang, da det nedsætter det osmosiske tryk hos fisken så den ikke skal bruge al sin energi på at opretholde den indre homostase. Da Valborg i forvejen var gået fra en vand temperatur på ca 2 gr. Ville det være være for stessende for hende yderligere at forsøge en varmekur med en temperatur på 26-28 gr.
Mit sidste kneb i sygebehandlingen kunne blive at tilsætte et afkog af ellekogler til vandet da de har en anti-inflamatorisk virkning og blødgører vandet yderligere.
Heldigvis virkede medicinen og saltkuren Valborg livede op og er nu kommet over i et større akvarie, efter 14 dage - uger fik hun selskab af de andre skønheder, da hun var noget ensom og guldfisk faktisk trives bedst i grupper.
Akvariet er kun på 60L og det er planen at hun kun skal være på besøg indtil foråret, hvor hun igen kan blive udsat i havnebassinet hos naboen. For 60L er reelt for lille til Valborg, men det er for koldt at sætte hende ud i bassinet nu, hun vil dø da hun ikke er "tempereret" ind og har gang i stofskiftet igen, så derfor er hun midlertidigt i så lille et akvarie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar