onsdag den 4. september 2019

En sur krabbe

En sur krabbe


Ved mange af mine besøg på stranden denne sommer, har jeg haft møder med krabber. Krabber har siden jeg var lille været fascinerende dyr, men også lidt farlige. Som barn fandt jeg blåmuslinger, åbnede dem og satte dem på klemmer, med fiskeline, for at fange dem i en spand også på dem sammen med de andre børn der også lå på bådebroerne for at få den største krabbe. Vi var alle lidt bange for de her dyr, der kunne bide os i fingrene når vi tog dem op. Der var konkurrance om hvem der turde tage krabberne op, oghvem der havde den største. De store krabber fik vi fanget i massevis hvis en fisker på havnen, gav os et hoved fra en skrubbe, som kunne sættes på fiskelinen. 
Således fandt jeg en sommereftermiddag ud af at de farlige altid sure krabber kunne koges og spises når de kom op på en rimelig god størrelse. De kunne bruges i krabbesuppe eller pilles som fjordrejer. 

Tit har jeg mærket krabbekløer når jeg har været ude og bade, og en dag på vej ind på stranden fandt jeg i brændingen 2 store krabber, jeg tog den ene op bagfra, på skånsom vis,som dengang jeg var barn, og for første gang i mange år blev jeg bidt af en krabbe. Detvar lykkedes for den, på mærkeligvis at få fat i mine fingre - AV 




Sjældne Blå lungegobler på visit



Blå Lungegoble 



Normalt trives denne goble ved varmere vandtemperaturer, men rundt omkring i landet er den blå lungegoble spottet sidst i august og starten af september. De andre år den har været i vores farvande er den set i oktober, så hvis du efter en blæsende dag, finder den skylder op på stranden, så er det bare en eksotisk besøgende der ikke kommer forbi nær så tit som de almindelige vandmænd og brandmænd vi ser på vores breddegrader. Gobler lever ca. Sæson før de dør, så vores lungegobler kommer i realiteten kun format dø, på deres sidste rejse. Havstrømmene  og det varme vand får dem i år til at dukke op oftere end før, men vandtemperaturen er jo også var for årstiden, selv her i starten af september er badevandet skønt på en rolig dag uden for grumset vand. - det giver dog stof til eftertanke om det evt. skyldes klima forandringerne, og om vi fremover skal se de her Lungegobler oftere ved de danske strande. 



mandag den 2. september 2019

En Dansk Søhest - Lille tangål


Den Danske Søhest



Jeg er solgt, denne her mødte jeg på stranden i slutningen af maj starten af juni - det kræver dog at  der er tang i vandet, hvis man skal være heldig at se den. 

Lille tangål er en fisk. Den kan blive op til 17 cm. Den kan skifte farve efteromgivelserne men findes ofte som brun med hvide pletter. Dens hoved er trompetformetog den er i familie med søhesten. Den lille tangål spiser plankton og  fiskeyngel. den er nem at finde på stranden, hvis man ved at man skal  kigge mellem den lange ålegræsderflyder i vandet. De svømmer dårligt og de er forholdsvis lette at fange i et net eller med hænderne. Det er fascinerende at se hvor lille og delikat den er og de små fine finner og trompet næsen.  




fredag den 19. april 2019

De fascinerende fisk

Fisk er en underlig art, og det er det der for mig gør dem så fascinerende.
De kan  tilpasse sig, selv ellers barske miljøer
De kan skifte køn, de kan lære at bruge redskaber og værktøj ex. papegøje fisk
De kan lære forskellige triks, de har en god hukommelse. De kan være store og ganske små.
De er farvestrålende, nogle kan blive gamle og andre dør efter et par år.
De kan hører, ser og føler seddelens godt
Der er mange af dem og sammen kan de de danne de store smukkeste stimer
De har en rumlig forståelse pga af deres labyrint system
De kan jage sammen, især nogle delfin og hval arter har denne evne.
De har en lille hjerne men alligevel så intelligente

-Og ja, som akvarist der læser denne blog, er du jo allerede blevet bidt af dem, for ellers havde du ikke fortsat med at læse på alle disse oplæg, som jeg skriver.

Som en af mine bekendte engang sagde "jeg drikker ikke vand - for fisk pisser i det"

onsdag den 17. april 2019

Når man bor off-grid og har akvarie

Du kan holde akvarie fisk i stort set alle typer bolig, men der er nogle forhold der gør det mit lettere at holde akvarie, hvis du har strøm og vand i din bolig og boligens størrelse.

Jeg har de sidste par år valgt en mere primitiv livsform, og bor i en mindre bolig et såkaldt  " off grid tiny House" eller bare et lille skur som nogen vil sige. Og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger  for hvad man kan opnå med sit akvarie.

Jeg har 25 m2 bolig at gøre godt med, og det giver en begrænsning i hvor stort et akvarie der er plads til, og ja jeg har måske maksimal fysisk plads til et 128 L akvarie, hvis jeg også skal have plads til migselv og andre beboere.
Derudover kræver det at man har en energikilde til at drive et filter i akvariet. Og denne energi er el, fra el fra batteri eller solenergi. Dvs. 12-24 V strøm kilde af en eller art. Og der er det mest energi venlige filter et luft filter. Det bruger ikke så meget strøm. Med en pumpedrevet filter er der behov for en større effekt på pumpen end en lille pumpe/filter , så det handler om at finde enpumpe der er mest effektiv ved en lav effekt - og det er luftpumper.

Når man desuden opvarmer sin bolig med brændeovn eller gas vil rumtemperaturen være svingende, især i vinterhalvåret og når rumtemperaturen svinger meget, er det for det første svært at holde vand temperaturen nogenlunde stabil, og jo mindre akvarie des større udsving i vandtemperaturen fordi en større vandmængde jo er længeretid om at afkøle.

Så det er en hårfin ballance på den ene side at kunne opnå en god filtrering og stabile temperaturer. For vælger man at bruge et varmelægme for at opnå en stabil temperatur risikerer man at det for det første koster ekstra på "energi kontoen" og at det vil stå og tænde og slukke konstant.
Har man pludselig en lav rumtemperatur, om ex natten fordi brændeovnen hår ud - ja så bruger varmelægmet mere strøm og skal levere en stor effekt, for pludselig er akvariet blevet boligens radiator.
Så hvad gør man?  Min erfaring er at vælge at lave et akvarie som har nogenlunde den samme temperatur som rummet. Så er varmelægmet taget ud af ligningen. Så med mindre du påregner at kunne holde en rum temperatur på ca 25 Gr. Hele året kan du også god undlade at kigge på de tropiske fiskearter. Dvs. alle ungefødende tandkarper, ciklider, mange maller og smerlinger, og pansermaller og rejer mm.

Tilbage er koldtvansfiskene, som så har behov for et stort akvarie og mange vandskift.
Nååå jeg glemte at tilføje, at jeg bor så primitivt at der ikke er indlagt vand i boligen og al vand skal hentes i store dunke. Regnvand er en mulighed at indsamle, men når frosten sætter ind er det heller ikke sikkert at det kan opbevares. I de mængder der er behov for til driften af et større akvarie. For vandskift er jo vigtige for fiskenes trivsel. Og som en god tommelfinger regl skal der hver uge udskiftes mindst 25-33% vand om ugen. Så det handler virkelig om at samle nok regnvand i forhold til akvarie størrelsen.

Så der er rigtig mange faktore der spiller ind på hvilke fisk du kan have i en lille primitiv bolig.
Dine fisk skal desuden kunne klare svingende temperaturer og vandkvalitet, for der er stor forskel på vand fra vandværk, brønd og opsamlet regnvand.
Ved en hurtig research er det faktisk kun brakvandsfisk fisk som kan dette, og derfor faldt mine valg således ud.

Fisk: Alm. Sugemalle,  Betta fisk, Guldfisk, Karusse arter, skaller, hundestejler, solaborren og gedde og aborre og alle disse skal have meget plads, og mange af  er altædende eller primært kødædende. De er vildt levende og må ikke fanges i den danske natur, den eneste som er en invasiv art, den eneste man må fange er solaborren - så mit valg faldt på slørhaler da de købes fra opdræt små og når de bliver større kan de blive udsat i en havedam.

Akvariet blev ikke helt lille 60 L og det betyder at jeg "kun" skal skifte ca 20 L vand om ugen. Og den størrelse luftpumper der skal bruges til et luftfilter er små, og energi effektive. Lyskilden til akvariet er desude 12 V lampe.

tirsdag den 16. april 2019

Akvariets vand-klima-natur-miljø påvirkning


I disse klimakrise tider, hvor alle taler om at vand ikke er en uudtømmelig resourse, er det værd at overveje om akvarie hobby'en er så miljø venlig. Hvad er det for et fodaftryk den afsætter.
Og hvilken indvirkning har det på vores klima og miljø?

Jeg har tidligere berørt emnet om den stigning vi ser af invasive arter vi ser i vores omkring liggende vandløb, og der er nogle af de arter vi holder som alm. Akvarister syndere, det er bl.a  solaborren og guldfisken vi ser. Men der er også problematikken om de viltfangede arter vi impotente fra andre lande, mange af de tropiske fisk, saltvandsfisk, maller, piranja, rokker - ja, jeg kunne blive ved. Nogle  bruger som undskyldning at de jo "bare er gen bank" så hvis arten uddør kan den jo udsættes igen.
Men helt ærligt, det er jo løgn og latin - der er ingen grund til at forgøjle at det er godt at du har et akvarie fyldt med truede fiske og andet i din stue.  De dyr du har, er et stykke af naturens biodiversitet fra et andet område. Du gør intet godt i at have viltfangede arter og de fremavledee arter hører ikke til i naturen, hvor de udretter skade.

De fleste bruger grundvand til akvariet, meget grundvand til de hyppige vandskift, vil du være lidt grønnere kan man bruge regnvand, men lige som i dambrug forurenes al det vand vi bruger af overfodring, og efterladenskaber og næringsinholdet og nitritter er øget. Og de fleste udleder igen al dette vand via kloakken ud i rensningsanlæg og havet.
Men vores planter og afgrøder kunne med fordel få glæde af disse næringstoffer, så overvej om det ikke er på tide at du bruger dit akvarie vand til vandring af planter, evt dine stueplanter eller din køkkenhave. Der er rigtig meget næring i vandet og med mindre du har meget store planter som kræver mere gødning end det der er i akvarievandet så kan du faktisk bruge dit vand flere gange.
Eller med andre ord genbruge dit vand.

Alt i alt - er akvarie hobby'en ikke super godt for vores miljø og natur, den er vand og energikrævende og har betydning for klodens biodiversitet og økosystemer.
Vi kan gøre den en anelse mindre forurenende ved at bruge regnvand i akvariet, og bruge vires akvarievand til gødning af planter, men faktisk  er det en "ommer" 👎🏻👎🏻👎🏻
Vi har akvarier fordi det er vores eget behov ikke fordi vi tænker på miljøet og miljøpåvirkningerne.


mandag den 25. marts 2019

Marinomos


Javabregne


Javamos

Javamos fåes både som små bolde og løst, det gror godt på trærødder i akvariet. Det er godt til fisk der skal sprede sine æg og yngle, i det. Eller til rejer og som gemmesteder for småyngel.
Der findes flere arter, men i forskellige størrelser helt op til javabregner. Min erfaring er at den er godt holdbar også i akvarier hvor lyset ikke er optimalt.





fredag den 22. marts 2019

Valg af planter


Der findes et utal af planter at vælge imellem i handlen.
Groft sagt kan man opdele planterne i to grupper.
Dem med rødder og de "afskårende". Det er min erfaring at planter med rødder holder længere. Lidt lige som potteplanter.
Der findes "depot"gødning som kan placeres i bundlaget og gødning som kan tilsættes til vandet.
Derud over er der foreskel på om det er planter der har behov for en særlig vandtemperatur, og lysforhold.
Hvis du vil have et flot velplantet akvarium, er det vigtigt at du sørger for at du har en god lysmængdre, næring og evt. CO2.

De kommende dage vil jeg beskrive de forskellige planter. - så følg med!

torsdag den 21. marts 2019

Trærødder

Trærødder er et dekorativt element i akvariet, de kan med fordel bruges i akvarier hvor der ønskes blødt vand. Der er desuden fisk der har behov for at der er trærødder i akvariet som eksempelvis alm. Sugemalle. Rødderne er glimrende gemmesteder for små dyr som rejer mm. i akvariet.

Når man vælger rødder til akvariet skal man desuden være opmærksom på om de er en giftig træart som eks. Valnød eller guldregn. Frugttræer og pil er generelt gode arter.

Træet skal udvandes i 3-6-8. Mdr til det er helt vådt og synker til bunden.
Man bliver ved med at udvande trærødder til vandet begynder at blive klart. Og træet ikke afgiver gavestoffer og farve

Hvis man af forskellige årsager ønsker at decenficere en rod, inden den bruges kan den koges.

onsdag den 20. marts 2019

Sten

Der findes et utal af forskellige sten, som kan bruges i akvariet. Overvej grundigt hvad du vil bruge dem til. Hvor store skal de være? Og hvor meget vejer de, skal der være noget i bunden af akvariet så de ikke ødelægger eller trykker på glasset og akvariet bliver utæt.
Hvilke fisk skal gå i akvariet? Kan fiskene sluge stenene i bundlaget? Er de skarpe så de bundlevende  fisk kan få skader.
Vælger du at bruge runde søsten? Eller skal det være klippeagtigt.
Du kan til de fleste fisk som kan tåle lidt salt i vandet vælge at bruge strandsten, gerne af flint.
Skiffer kan bruges til huler. Fordelen ved de runde strand- eller søsten er at sårbart fiskeyngel kan gemme sig i mellem stenene. Så de er rigtig gode i akvarier med ungefødende tandkarper.

tirsdag den 19. marts 2019

Vildfred sugemalle



Vildfred sugemalle I 

Så kom der ny beboer i akvariet, 6 cm lang  alm. sugemalle, som idag har fået navnet Vildfred 
Sammen med Vildfred ankom desuden 6 stk. sorte batmand snegle også kaldet majs snegle, fra Thailand . 

Vildfred havde brug for et større akvarie, og opdrættet men ellers ville hans naturlige habitat være den sydamerikanske regnskovs små bifloder. Han kommer til at være kongen i akvariet når han har venner sig til de nye forhold, og jeg glæder mig til at akvariet snart er algefrit. 



onsdag den 27. februar 2019

Alger

Mange nye akvarister, bliver overraskede over at opleve alger, de gror hvor der er lys som kommer i vandet. Alger er stort set uundgåelige hvidmalet ikke kommer algedræber i vandet. Og det er oftest ikke nødvendigt at bruge algedræber. Se algerne som en del af den naturlige cyklus der er i dit akvarium, kan de leve, kan fisken leve algerne omsætter næring i vandet til ilt.

Så lev med at der er alger, dine fisk spiser af dem, og de får en god iltning af vandet. Bliver der for mange alger tyder det på en ubalancre i akvariet, måske står det for Lust i forhold til dagslys eller du har for mange fisk.
For meget rengøring i akvariet eller noget 3. Men tro mig, alger er et mindre problem som oftest kan løses med algespisende fisk, mindre lys eller færre fisk.

søndag den 13. januar 2019

"Mors"...

For ca 5-6 dage siden, begyndte de første små sydamerikanske dværge at dø, det gik ellers så godt idet lille nyopstartede akvarie. Der medfulgte en god bakterie flora i filteret, og bundmaterialet var blevet fikset sådan at bundfilteret ikke kun cirkulerede vand men også fungerede som bundfilter og skulle virke som bio filter. Alt så ud til at virke fint.
Men så kom fiskedræberen, Valborg II, døde natten til igår og jeg er ikke i tvivl om at hun ikke havde flere kræfter tilbage, efter at have overlevet katten, og indflytningen, også det her... Hun gav op og orkede ikke at kæmpe længere. Vy kæmpede bravt til det sidste, selvopholdelsesdriften var stor og det  samme med Vita som I skrivende stund "Morser"

Det ved at udvikle sig til en tragedie, det som startede som en redningsaktion.

Fiskedræber - Ichthyophthirius

Fiskedræber er en encellet organisme snylter, som viser sig som et fint hvidt lag, som ligner et fint bordsalt strøet ud over fisken, som oftest får fisken en tilstødende svampe infektion.
Ubehandlet dør fisken efter ganske få dage, og den udvikler sig med voldsom hast, når du opdager den i dit akvarie, er alle dine fisk og akvariet, samt filter inficeret.

Fiskedræber er ikke kun et problem i akvarier men i dambrug og introduceret til naturen kan den udrydde hele bestanden af fisk i et område.

Stressede fisk og ny-introducerede fisk har det med at være sårbare over for denne sygdom. Og opdager du den ikke i tide, er dødeligheden 100%. I dambrug bruges formaltehyd og malakitgrønt og kobber til at slå et angreb ned, men det er nødvendigt at behandle af flere omgange da sygdommen udvikler sig i 4 stadier, og behandlingen ikke virker i alle sygdomsstadier.

Hvis du får sygdommen bør du give følgende behandling, afliv de fisk du har der lider, og er for afkræftet. Er den i et tidligt stadie kan du forsøge varmekur på op til 30 gr. Men husk når du hæver temperaturen i dit akvarie kan vandet ikke indeholde så meget ilt, så syge fisk skal have ekstra ilt tilført. Er din fisk afkræftet eller har du koldtvandsfisk ex. Guldfisk kan du ikke give en varme kur.
Varmekur suppleres med salt i vandet, hvis din fisk kan tåle salt 3-5g /L de kan gå i dette saltvand i op til 14 dage. Hvorefter saltvandet bør fortyndes, da parasitten bliver imun og du bliver nød til at øge saltmængden mere end hvad der er godt for din fisk.
Vælger du at isolere dine fisk og flytte dem til et sterilt sygeakvarie kan du evt. Give et salt dyp/bad på 20-25g/L i optil 15-20 min for de kommer i en 3-5g/L saltopløsning i max 14 dage.

Når du introducerer fisk til dit akvarie som kan være stressede er det også godt at tilsætte 2-3 g/L salt til vandet, husk at opløse saltet før fisken kommes deri. Da fisken dør af at spise uopløst salt.
Husk rejer, maller og andre ferskvandsfisk ikke tåler salt og du kun kan gøre dette med fisk der også trives i brakvand.
Fiskefræber trives dårligt i saltvand 35% opløsning og saltvandsakvarier men kan overleve i brakvand.

Så undgå at få sygdommen da den udsletter de fleste af dine fisk hvis du ikke får det i tide, nogle anbefaler at prøve Rodalon, hvilket nok er allersidste chance. Undgå at få sygdommen, forebyg ved at karenæne alle dine fisk mindst varmtvands fisk/ tropiske fisk 4 uger og koldtvandsfisk gerne 8 uger. Undgå at stresse dine fisk! Og vær omhyggelig med hygiejne.

Et tomt akvarie med akvarie vand, hvor der ikke længere er fisk/rejer i kan opvarmes til en temperatur på ca 32 gr. I ca. 4 dage også burde det være sikkert igen st bruge til nye fisk.

lørdag den 12. januar 2019

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Brug hver dag 10 min. hvor du kigger på dine fisk, læg mærke til om nogle er syge, eller sløje, det er rigtig godt tidspunkt at kigge imedens du fodre, for så kan du også lægge mærke til om der er nogle fisk der mangler, eller ikke får mad. Kig efter at fiskene trives, at de ikke er sløje eller for tynde, men har en god rundbuet mave, og om de har afføring i løbet af døgnet. Ingen afføring eller tynd (sytråds artig) og opspilet mave med udestående skæl kan forvarsle sygdom.

Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer.
Sygdomstegn hos fisk

  • Svømningen er usikker og ukarakteristisk
  • Fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til artsfæller
  • Bugen er udspilet, så skællene "stritter"
  • Kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster.
  • Fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos øvrige fisk
  • Fisken gnubber sig mod objekter (kan dog også ses ved territorial adfærd)
For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger, før de slippes ned i akvariet til de øvrige fisk. Man afliver hver enkelt inficeret fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Med de helt små fisk, er det tit og ofte let og hurtigt lige at bruge en saks og i et hug klippe hovet af. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet. 
Nedenfor er beskrevet 4 af de typiske sygdomme, du som akvarist bør kende lidt til.


Fiskedræber der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk, forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber, hvorfor man så vidt muligt skal undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift
I Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.

Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.

Fisketuberkulose er en noget sjælden sygdom, der rammer 1-5 akvarister om året, det er en zoonotisk sygdom, som smitter fra fisk til mennesker gennem det forurenede akvarievand. Derfor skal der udvises forsigtighed, med kontakt med vandet. Det er en meget ubehagelig sygdom og få som menneske og svær at komme af med. Sygdommen kan hos mennesker behandles med penicillin. Og viser sig oftest ved et sammenfald af døde fisk, og akvaristen får sår som ikke vil hele og hævede lymfeknuder. Derfor brug handsker til rengøring af akvariet, når du har sår på hænder, og husk! en grundig håndvask og afspritning af dine hænder, hver gang efter du har haft fingrene i akvariet, også selv om dine fisk ikke virker syge.

Finne råd kan afhjælpes ved at komme en anelse salt i vandet, ikke ret meget, og jeg bruger gerne alm. økologisk havsalt uden andre tilsætningsstoffer som jod.





onsdag den 9. januar 2019

Sygdom i akvariet




Oven for ses et udpluk af forskellige sygdomme der kan ramme fisk.

Tilbehandling af  finneråd, bugvandsot, og hvide pletter kan forsøges en saltkur da det ikke længere er muligt at købe medicin i handlen, der bruges ca 2 g salt pr liter.
Desuden kan forsøges en varmebehandling hvor fiskene kommer op på 26-28. Gr. Hvis de kan tåle dette.

Til fiskedræber og hvide pletter, er der nogen der foreslår Rodalon behandling i en 10 mli/100 vand opløsning - hvor der bruges af denne 5 ml pr 10L vand. Jeg har ikke afprøvet denne opskrift og overdoserer man for meget så dør dine fisk af behandlingen.
Generelt - tror jeg de fleste fisk dør af selv meget små doser Rodalon, så jeg tror man får slået alle fisk ihjel for at udrydde sygdommen - desværre. 

Ellekogler kan tilsættes vandet, da de siges har en antinflamatorisk effekt. Der kan laves et extrakt af dette og hældes i vandet.

Urte medicin som kold kamille the,  eller en te af brunelle kunne muligvis også have en god effekt. Nogle bruger desuden løg og hvidløg i vandet med syge fisk. Men ingen af disse alternative behandlinger har nogen bevislig effekt.

Den bedste måde at undgå sygdom, er at være omhyggelig med karentæne af nye fisk!

Personligt starter jeg med at give mine fisk et vandskifte og derefter en varmekur hvis jeg ser at de er syge, gerne kombineret med ekstra iltning af vandet. 
Kan en saltkur måske hjælpe får de ogsådette. Sønder sidste forsøger jeg urter - og ellers sørger jeg for at aflive syge fisk og fjerner de døde. 
Så må tiden vise om fiskene overlever. 

torsdag den 3. januar 2019

Mine beboere i akvariet

I mit akvarie har jeg følgende beboere:

1 stk. Long fin guldfisk - mørk orange
1 stk. Lys orange Komet Slørhale
1 stk. Shubunshu Slørhale
1 stk. Hvid/orange veil tail Slørhale, med teleskop-øje gener
1 stk. Oranda slørhale orange/stort
4 stk. Alm. Dvergsugemalle

Ialt 9 fisk.

onsdag den 2. januar 2019

Alm. Dvergsugemalle (Otocinclus Affinis)


Dvergsugemallen, er en sydamerikansk fisk, der trives godt i blødt vand, den bliver 6-8 cm lang, og en rigtig god algespiser. 

LATINSKE NAVN: Otocinclus sp. Alm. Dvergsugemalle

ANDRE NAVNE: 


OPRINDELSESSTED:  Syd Amerika.
Colombia, Equador og Peru - Rio Ucayali.

STØRRELSE: 4 - 5 cm.

pH: 6 - 8.

TEMPERATUR: 22 - 28 c.

AKVARIUM: 54 liter.

AKVARIEZONE: På alle overflader.

YNGLEPLEJE: Æg afsættes på blade og glasruder. Klækker efter 48 timer. Det siges at lave temperaturer fremmer villigheden til at yngle.


FODER: Denne fisk lever stort set udelukkende af alger og madrester den finder på bunde. Spiser brun alger og grønne plet alger. 

ADFÆRD: Meget fredelig.

KØNSBESTEMMELSE: Hanner normalt kortere og mere slanke end hunner.


BALJE KAMMERATER:  De fleste selskabsfisk, også rejer